Videnskabelige studier fra universiteter og brugererfaringer.
Videnskabelige studier fra universiteter og brugererfaringer
Her finder du universiteternes klinisk dokumentation for effekten af vores patenterede vandfyldte indlægssåler og de erfaringer vi har observeret og målt på udvalgte grupper – inden for balance, bevægelse, gangfunktion, neurologiske lidelser med mere.
1. Sensorisk massage, vandbølgeterapi – KU & AAU
Klinisk studie i samarbejde med Københavns og Aalborg Universitet.
Hvor Medicovi-indlæggenes funktion defineres som sensorisk massage eller vandbølgeterapi, der defineres som en form for fodmassage, som er sammensat af følgende tre delelementer:
- konstant varieret trykbelastning under fodsålen
- konstant stimulation af muskelaktivitet og bevægelse af foden
- øget bevidsthed om holdning og balance
Sensorisk massage forøger blodomløbet i fødder og ben, samt bevirker en konstant og positiv variation i fordelingen af belastningen af fødder, knæ, hofte og ryg.
Således giver anvendelsen af Medicovi-indlæggene en generel forøgelse af komfort samt en nedsat risiko for vedvarende bevægeapparatsbesvær.
2. Variabilitet i balance – Aalborg Universitet
Undersøgelse af balancens kompleksitet under stående og gående position med og uden Medicovi indlæggene. Viser markant forbedring af balancen med indlæggene, især når balancen er udfordret.
3. Diabetisk neuropati (DPN/PDN) – Waagstein m.fl.
Studie blandt 20 diabetikere med neuropati i fodsålerne viser.
- At indlæggene i stort omfang omgående (millisekunder) forbedrede deltagernes balance.
- At de fleste deltagere, der var belastet med smertefuld neuropati, hurtigt (dage) opnåede en reduktion og i nogle tilfælde helt bortfald af problemer med både kolde fødder og uro og smerte i fødder og ben om natten.
- At indlæggene ved langtids -brug (måneder) syntes at opbygge mere energi (glukose m.v.) i fodsålerne, idet der er registreret en markant reduceret vækst af hård hud, øget smidighed og bevægelse i fødder og tæer og øget føleevne i fodsålerne.
4. Langtidsstudie – Diabetikere (8 mdr.)
Tre diabetikere oplevede øget følesans, forbedret balance og mindre smerter efter 8 måneders brug. En fik følelse i fødderne tilbage for første gang i 10 år.
Undersøgelsen viser: At alle 3 deltagere har opnået bedre og bedre balance i løbet af studiets varighed. Den forbedrede balance viste sig både med og uden Medicovi indlæggene. Brugen af indlæg har således over tid udviklet en bedre sensorisk respons, hvilket sandsynliggøres af:
- At en af deltagerne efter ca. 7 måneder kunne begynde at mærke gulvvarmen. En følelse, der havde manglet de sidste 10 år.
- At en anden fik følelsen og bevægeligheden i tæerne tilbage relativt hurtigt.
- At den tredje deltager, der havde tendens til dropfoden, fik en normal gang.
- Smerterne forårsaget af Mortons Metatarsalgi forsvandt inden for de første 14 dage.
- Problemerne med smerter, rastløshed og prikken i fødderne, henholdsvis kolde fødder om natten, som reducerede nattesøvnen kraftigt, forsvandt relativt hurtigt.
- To af deltagerne var stærkt generet af væksten af hård hud. Efter ca. 3 måneder blev der registreret en aftagende vækst. Ved studiets afslutning anså de ikke længere dette problem for at være væsentligt.
5. Parkinson – Balance og gangfunktion
Studiet viser, at Medicovi indlæggene kan give en øjeblikkelig forbedring af balancen for mange parkinsonpatienter, hvilket kan og har givet øget sikkerhed og større mobilitet.
Samtidig var medicovi-indlæggenes smertelindring af fødder og bevægeapparatet af stor betydning for flere af deltagerne.
6. Stroke – Berg Balance Scale (Århus)
Studie udført ved Århus Fysioterapiskole af effekten af genoptræning af balancen hos patienter efter et slagtilfælde med og uden anvendelse af Medicovi-indlæg. Målemetode Bergs skala.
Konklusion: Ved at relatere kontrolgruppen til interventionsgruppen fandt man en ændring i scoren på 2,11 point efter en periode på tre uger, hvor BBS-scorerne for begge grupper var steget. Baseret på et signifikansniveau på alfa = 0,05 er resultatet statistisk signifikant.
Yderligere
Ud over den forbedret balance i det gennemførte studie viser interviews med interventionsgruppen, at Medicovi-indlægget er et potentielt forebyggelses- og sundhedsforbedringsværktøj blandt ældre, da sålerne ifølge nogle deltagere gav varme fødder og et øget aktivitetsniveau i form af flere gåture. Én gik uden stok, og én var fri for prikken i benene. Det øgede antal gåture i sig selv er med til at forhindre inaktivitet.
7. Multipel Sklerose – F-Scan balancemålinger og interviews
Kvalitativ og kvantitativ undersøgelse blandt 8 MS-patienter, hvor effekten af de sensorisk aktive, vandfyldte indlægssåler MEDICOVI T40 er blevet målt via F-Scan® in-shoe plantar pressure system. Undersøgelsen omfattede elektroniske balancemålinger og interviews udført i deltagernes eget hjem over en periode på 1–12 uger.
Konklusion: Alle deltagere opnåede målbare forbedringer i balancen. Fem deltagere øgede deres fysiske aktivitetsniveau, og to deltagere med dropfodsskinner kunne undvære disse efter få ugers brug. Flere rapporterede varme i fødderne og reducerede smerter. En deltager med neurosarkoidose oplevede markant smertelindring.
Yderligere: Studiet viser, at indlægssålerne T40 ikke alene kan forbedre balancen hos MS-patienter, men også bidrage til øget mobilitet, smertelindring og højere livskvalitet. Effekten blev oplevet både fysisk (balance og styrke) og sensorisk (øget fornemmelse i fødderne). Indlæggene vurderes som et relevant supplement til eksisterende træning og hjælpemidler.
8. Multipel Sklerose – Spørgeskemaundersøgelse med 86 patienter
Spørgeskemabaseret undersøgelse blandt 86 personer med multipel sklerose på alle sygdomsstadier, gennemført i samarbejde med Scleroseforeningen. Undersøgelsen havde til formål at kortlægge patienternes oplevede effekt af de sensorisk aktive, vandfyldte indlægssåler MEDICOVI T40 efter 6 ugers brug.
Konklusion: De fleste deltagere oplevede forbedret balance og kunne gå længere uden brug af hjælpemidler. De dårligst gående deltagere rapporterede den største fremgang. Mange angav færre smerter i fødder, ben og/eller ryg, og størstedelen oplevede øget varmefornemmelse i fødderne.
Yderligere: Undersøgelsen indikerer, at MEDICOVI T40 indlægssålerne især kan være til gavn for MS-patienter med nedsat gangfunktion. Resultaterne støtter op om de teknisk målbare forbedringer i balance, som tidligere er dokumenteret i F-Scan-undersøgelsen.